Af Tilia Mørk
8. marts 2021
Sofie Linde startede i august anden bølge af MeToo, efter hun holdt en historisk tale til Zulu Comedy Galla. Siden har der med rette været stort fokus på seksuelle krænkelser, særligt på arbejdspladsen. Desværre er en vigtig pointe fra talen gået stort set ubemærket hen. For Linde startede nemlig med at adressere økonomisk ulighed mellem kønnene. Talen viser os, at der stadig er meget at kæmpe for, men historien fortæller os samtidig, at det er muligt at skabe forandring!
Den 8. marts fejrer vi kvindernes internationale kampdag, en historisk dag, der i 1910 blev grundlagt i København på den blot anden international socialistiske kvindekonference, hvor 99 kvinder fra 17 forskellige lande deltog. Den internationale kvindekampdag har dermed eksisteret i 110 år, om end den ikke har været fejret alle år, og gennem tiden også har ændret karakter og fokus.
Dagen er oprindeligt stiftet af den socialistiske arbejderbevægelse II Internationale, med den tyske politiker Clara Zetkin i spidsen, og havde primært til formål, at kvinder skulle opnå almindelig stemmeret, hvilket vil sige, at alle kvinder, til trods for deres økonomiske baggrund, skulle have retten til at stemme. Danske kvinder havde siden 1908 haft ret til at stemme ved kommunale råd, men altså ikke ved folketingsvalg.
Ved konferencen i 1910 fremsatte Zetkin et resolutionsforslag, der lød således:
I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer foranstalter de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første linje har agitation for kvindernes valgret til formål. Fordringen må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse. Kvindedagen må have en international karakter og forberedes omhyggeligt.
Forslaget mødte stor tilslutning, og dermed blev kvindernes internationale kampdag vedtaget.
Den 5. juni 1915 opnår kvinder og tjenestefolk stemmeret i Danmark, og kampdagens primære mål var derved nået.
Løbende gennem årene har man kunne se, hvordan kvindekampen har forandret sig i takt med, at nogle problemer løses og andre opstår. Særligt siden 70’erne, efter en lang periode, hvor kvindernes kampdag ikke har været fejret, genopstår den på ny, og emner som ligeløn, og lige ret til arbejde og uddannelse, begyndte at fylde meget. Kvindekampen begyndte også i højere grad at tage form af en klassekamp, med fokus på at kvinder skulle organisere sig. I 1977 var det kampråb som ”lige løn til begge køn” og ”kvinde, organiser dig”, der gav genlyd under demonstrationerne. Basale krav som retten til arbejde, økonomisk uafhængighed, og kampen mod kønsdiskrimination prægede også slutningen af 70’erne, og fortsatte med at være hovedemner langt ind i 80’erne, hvor vold og voldtægter mod kvinder, og senere racisme, også blev kerne omdrejningspunkter.
Det er nemt at tilslutte sig de kampe, der gennem tiden har været kæmpet af stærke bevægelser. Nogle problemer har som sagt løst sig. Den oprindelige uretfærdighed, om manglende stemmeret til kvinder, blev løst i 1915, og i dag ser vi, at kvinder overgår mænd i statistikker om uddannelsesniveau. Mange af de problemer, der gennem tiden har været kæmpet for at rette op på, bærer ikke samme tyngde i dag, som de gjorde førhen. Uligheden i det danske samfund er på mange parametre mindre, end den har været tidligere. Men hvor meget man end kan bryste sig ved de sejre, der har været, lige så meget må de ikke blive en sovepude – for kampen er ikke slut endnu.
Vi oplever stadig ulighed i Danmark. Mænd fortsætter med gennemsnitligt at få højere løn end kvinder for samme stykke arbejde, det er fortsat sværere for kvinder end mænd at få adgang til topposterne, særligt i det danske erhvervsliv, og der er fortsat problemer med sexchikane på mange danske arbejdspladser.
Den 26. august 2020 blev Zulu Comedy Galla optaget. Showets vært var Sofie Linde, som traditionen tro holdt en tale om et politisk emne. Denne gang var det sexisme. Månederne efter rasede mediestormen, og talen blev starten på, hvad der senere er blevet kendt som anden bølge af MeToo. Det, der primært har været omdrejningspunktet for omtalen, var Lindes fortælling om, hvordan hun som 18-årig blev forsøgt truet til at sutte pik på en stor tv-kanon, for at han ikke skulle ødelægge hendes karriere. En historie der med rette skabte forargelse, og som også til følge fik skabt opmærksomhed om problematiske kulturer og sager om seksuel krænkelse, både i mediebranchen, men også i blandt andre politiske organisationer, og sager om seksuelle overgreb har sidenhen ført til fyringer og fratrædelser.
Men hvad Linde startede sin tale med, men som sidenhen er faldet i baggrunden på grund af den foruroligende sag om seksuel afpresning, er budskabet om økonomisk ulighed på arbejdspladsen. I talen forklarer hun, med udgangspunkt i egne erfaringer, at unge kvinder sættes bagud økonomisk, da de af arbejdsgivere opfattes som en usikker arbejdskraft, fordi de kan blive gravide. Hun pointerer efterfølgende, at den ulighed følger kvinder gennem arbejdslivet, og fortæller følgende anekdote som eksempel på de økonomiske forskelle, der fortsat er mellem mænd og kvinder på arbejdspladsen:
Her for nylig, der var jeg til lønforhandling på X-Factor, og så gik jeg ind og sagde, hvad jeg gerne ville have, og så var der ligesom nogle chefer, der sagde, “okay. Det var da et spændende beløb, du kommer med der. Men du må kunne forstå, at hvis du skal have den løn, så bliver du den bedst betalte kvinde.”
Og så var jeg sådan lidt “den bedst betalte kvinde”? Det er da ligemeget. Det er da det samme som at være verdens højeste dværg. Den drukner da lynhurtigt. Det er da ligemeget. Der er jo stadig virkelig mange mænd foran mig, der får mere! Ja! …
Altså, det jeg prøver at sige, det er, vi kan sagtens lege, at der ikke er forskel på mænd og kvinder i Danmark. Den leg kan vi sagtens lege. Det er bare ikke rigtigt. Det er bare ikke rigtigt.
Sofie Lindes fortælling er desværre ikke enestående, og den vidner om, at der stadig er noget at kæmpe for. Både fordi der stadig er ulighed at kæmpe imod, men også fordi historien har vist os, at det virker. At forandring er mulig, så længe vi tager affære. Derfor fortsætter vi med at kæmpe! For alle de kvinder og mænd, der har kæmpet, for alle dem, der stadig kæmper, og for at kvinder og mænd i fremtiden ikke behøver at kæmpe helt så hårdt.
Glædelig kampdag!
Kilder:
Arbejdermuseet.
https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/koenskamp-er-klassekamp/historien-8-marts/
Danmarks statistik. Ligestilling i Danmark.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite
Danske Taler.
https://dansketaler.dk/tale/sofie-lindes-tale-ved-zulu-comedy-galla-2020/
Francheschi, S, Drivsholm, L og Wang, L, 2020. Sexchikane er et problem på mange danske arbejdspladser.
https://www.information.dk/indland/2020/10/sexchikane-problem-paa-danske-arbejdspladser-information-giver-overblik
TV2 Zulu.
https://zulu.tv2.dk/