Ligelønsloven fylder 50 år - så hvorfor har vi stadig ikke ligeløn?

af Benedikte Løje Nielsen, Forperson Kvindeøkonomien

I år fylder den danske ligelønslov 50 år. Det burde være en milepæl. Et tidspunkt, hvor vi kunne konstatere, at vi gennem lovgivning har opnået det mest fundamentale ligestillingsprincip, lige løn for lige arbejde.

Men det er desværre ikke tilfældet.

50 år med ligelønsloven – men løngabet består

Efter et halvt århundrede tjener kvinder fortsat mindre end mænd. Det samlede løngab ligger stadig på 12,9%, hvilket der er mange årsager til og som ikke udelukkende kan løses gennem ligelønslovgivningen. Men, ifølge Djøfs seneste lønanalyse er der fortsat en uforklaret lønforskel både i den private og offentlige sektor. Hvis man eksempelvis ser på privatansatte mænd og kvinder i ikke-chefjob, tjener kvinder i gennemsnit 6 procent mindre end mænd, selv når der er taget højde for blandt andet uddannelse, erfaring og jobfunktion. Det svarer til 50.702 kroner om året.

Vi bliver nødt til at være ærlige og revurdere vores lovgivning. For en lov, der efter 50 år ikke har opfyldt sit formål, er ikke en succes. Den er et politisk problem.

Hvorfor er ligeløn stadig svær at håndhæve?

Ligelønsloven indeholder både kontrolmuligheder og sanktioner. Der er mulighed for at føre sager, og arbejdsgivere kan dømmes til at betale godtgørelse. Problemet er ikke fraværet af regler, men at de i praksis er ekstremt vanskelige at håndhæve. For bevisbyrden ligger i høj grad hos den enkelte lønmodtager. Det er op til den enkelte at påvise, at de udfører samme eller ligeværdigt arbejde som deres sammenlignelige kollegaer, og at de aflønnes lavere. Det er en tung opgave i et arbejdsmarked, hvor løn fortsat er præget af manglende gennemsigtighed, individuelle forhandlinger og komplekse lønstrukturer med grundløn, tillæg og bonusser.

Samtidig bygger ligelønsloven på en forestilling om, at værdi kan vurderes neutralt. At samme eller ligeværdigt arbejde kan sammenlignes objektivt. Det kan det ikke.

Når kvindedomineret arbejde systematisk undervurderes

Omsorg, koordinering, relationelt arbejde og menneskeligt ansvar er systematisk lavere lønnet, ikke fordi arbejdet er mindre krævende, men fordi det historisk er blevet udført af kvinder. Den mekanisme udfordrer loven ikke.

Resultatet er et system, hvor ulighed sjældent bliver sanktioneret. Ikke fordi den ikke findes, men det er ingen overraskelse at få sager føres hele vejen når, der ikke er løntransparens og når sager er langvarige, ressourcekrævende og forbundet med både personlige og professionelle risici.

Kan EU’s løntransparensdirektiv ændre ligeløn i Danmark?

Vi står ved et afgørende vendepunkt. EU’s løntransparensdirektiv er på vej til at blive implementeret i Danmark. Direktivet kan give ansatte bedre indsigt i lønstrukturer og lønforskelle og dermed reelle muligheder for at håndhæve retten til ligeløn. Men det kræver politisk vilje at omsætte det ambitiøst i dansk praksis.

Da ligelønsloven blev vedtaget for 50 år siden, var den et reelt fremskridt. Den satte en tydelig retning og gav kvinder et nødvendigt juridisk værn i et arbejdsmarked, hvor lønforskelle var både synlige og accepterede.

Men arbejdsmarkedet har ændret sig. Løn fastsættes i dag gennem individuelle forhandlinger, komplekse lønstrukturer og begrænset gennemsigtighed. I den virkelighed har ligelønsloven mistet sin gennemslagskraft.

EU’s løntransparensdirektiv kan blive vendepunktet for ligeløn

I dag fungerer ligelønsloven i høj grad som en facade. Den signalerer de rigtige værdier, men den ændrer ikke de strukturer, der stadig skaber ulighed.Men nu står vi ved et afgørende vendepunkt. EU’s løntransparensdirektiv er på vej til at blive implementeret i Danmark. Med implementeringen af direktivet har vi mulighed for at modernisere lovgivningen og igen give vores ligelønslovgivning et reelt praktisk formål.

Vi har et valg nu. Vi kan sørge for at lovgivningen faktisk virker, som den havde hensigt til at gøre. Vi kan sørge for, at den enkelte lønmodtager ikke skal kæmpe for ligeløn alene.

50 år uden ligeløn er ikke et uheld. Det er et valg. Vi har nu muligheden for at træffe et andet. Spørgsmålet er om de danske politikere er klar til det?

Redaktionel note:

Denne artikel er udarbejdet og redigeret af Kvindeøkonomien. I nogle tilfælde anvender vi AI-værktøjer som støtte i research og klargøring af tekst, men alt indhold er gennemgået og kvalitetssikret af redaktionen.