Nina Smith: “Den største skuffelse er, at der ikke er sket så meget”

Nina Smith er professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og en af Danmarks mest markante stemmer i den økonomiske ligestillingsdebat. Hun har i årtier forsket i arbejdsmarked, ligeløn, pension og velfærdsstat – og følger udviklingen i kvinders og mænds økonomiske vilkår tæt gennem data og analyser.

Til Christiansborg-konferencen 10 år med Kvindeøkonomien bidrager Nina Smith med et forskningsbaseret blik på, hvad der faktisk har rykket sig – og hvor udviklingen står stille eller bevæger sig i den forkerte retning.

Som optakt til konferencen har vi stillet alle paneldeltagere de samme fem spørgsmål. I denne artikel deler Nina Smith sine perspektiver på økonomisk ligestilling, velfærdsstatens betydning og de valg – individuelle såvel som politiske – der former kvinders økonomiske vilkår.

Hvis du ser overordnet på økonomisk ligestilling de sidste 10 år: Hvad er den største reelle forandring – og den største skuffelse?

Den største skuffelse er, at der ikke er sket så̊ meget. Jeg har netop læst ligestillingsbarometret, som udkommer i slutningen af februar, og når det her bliver offentliggjort i marts, kan vi se, at det står stille – eller måske endda går en lille smule tilbage. Noget af det handler om, at gabet mellem hvor meget kvinder og mænd arbejder, faktisk bliver større. Kvinder arbejder færre timer, og det betyder økonomisk, at vi står svagere i ligestillingssituationen. Det hænger sammen med pension, formue og lønindkomst.

Det positive – og det er uendeligt positivt – er, at mange, mange flere mænd nu tager meget længere barsel. Det er for mig at se den suverænt bedste nyhed. Det er godt for fædrene, som forskningen også̊ vil vise, er glade for det. Det er godt for børnene, og det er også̊ godt for kvinderne, når vi taler økonomisk ligestilling.

Hvad taler vi stadig alt for lidt om, når vi taler økonomisk ligestilling?

Jeg kunne godt tænke mig, at kvinder i højere grad gør sig klart, hvilke konsekvenser deres valg har for den økonomiske ligestilling. Vi lever i et frit land, og kvinder skal selvfølgelig have lov til at vælge – ligesom mænd – hvor meget de vil arbejde, om de vil være på fuldtid, deltid eller gå hjemme.

Men det, vi ofte tænker for lidt over, er de langsigtede konsekvenser af de valg, for eksempel i forhold til pension og formue. Det handler også̊ om konsekvenserne for vores samfund og velfærdsmodel. Vi mangler arbejdskraft i daginstitutionerne, vi mangler sosu’er, og det har betydning for den omsorg, der leveres i det offentlige. Jeg synes, det er vigtigt at tænke længere frem end den næste tid og se på de samlede konsekvenser.

Hvad er du grundlæggende uenig med i den gængse ligestillingsdebat?

Der er én tendens, jeg er uenig i. Jeg oplever, at der i stigende grad bliver italesat, at hvis man har børn – især flere børn – så̊ kan det nærmest ikke lade sig gøre at have et fuldtidsjob samtidig med, at børnene trives og klarer sig godt.

For mig er det noget sludder. Jeg har selv været småbørnsmor, og ja, det er travlt. Det kan også̊ være hårdt. Men hvis jeg skulle vælge et land i verden, hvor man både kan have børn og arbejde fuldtid, så er det Danmark – sammen med Sverige. Det kan godt lade sig gøre, hvis ellers ikke der er alvorligt syge i familien. Og netop når det ikke gør, er det jo velfærdssamfundet og fællesskabet, vi har brug for.

Hvis du kun måtte pege på én ting, vi burde gøre anderledes de næste 10 år, hvad skulle det være?

Vi skal undgå̊, at vi om 10 år står og kigger på statistikker, der igen viser, at der ikke er sket nok. Noget af det vigtigste er fortsat at få en mere ligelig deling af omsorgsarbejdet – både derhjemme og i den offentlige sektor.

Og så̊ savner jeg ærligt talt lidt mere kampgejst fra os kvinder. Jeg ved godt, jeg kommer fra en anden generation, men dengang kæmpede vi for gode daginstitutioner, for løn, for arbejdsvilkår og for velfærd. Jeg ville ønske, vi igen turde stå̊ mere på barrikaderne og slås for institutioner, ældreomsorg og den velfærdsstat, som har gjort kvinder i de nordiske lande bedre stillet end noget andet sted i verden.

Hvad er Kvindeøkonomiens vigtigste rolle de næste 10 år?

Kvindeøkonomien skal være med til at slås for de værdier, vi risikerer at miste. Vække kvinderne lidt og få os til at kigge fremad og ud over vores egen næse. Som økonom er jeg bekymret for, at vi bevæger os væk fra velfærdssamfundet og over mod et forsikringssamfund, hvor dem med penge kan klare sig, og resten sakker bagud.

Kvinder har haft enorm gavn af velfærdsstaten, og hvis vi virkelig vil sikre, at de svageste får det godt, kræver det, at vi også̊ selv engagerer os. Vi må smøge ærmerne op noget mere, end vi gør i dag.

Mød Nina Smith til Christiansborg-konferencen 10 år med Kvindeøkonomien torsdag d. 26. marts, hvor vi ser nøgternt på data, udvikling og de politiske valg, der former økonomisk ligestilling – før, nu og i fremtiden.