Af Tilia Mørk 31. januar 2021
I 1976 blev der i Danmark vedtaget en ligelønslov, der skulle sikre danske mænd og kvinder lige løn for lige arbejde. Alligevel kan vi den 16. november 2020 ”fejre” kvindernes sidste arbejdsdag, en dag der markerer, at mænd i gennemsnit har en timeløn, der er 14,5% højere end kvinders. Der er flere forklaringer på dette, blandt andet er der historiske faktorer, der betyder at kvinder modarbejdes af et historisk efterslæb. Derudover er der flere mænd end kvinder, der arbejder i den private sektor, hvor lønnen gennemsnitligt er højere.
Men den helt store synder er barslen. Forskning viser, at den økonomiske ulighed mellem kønnene for alvor begynder at vise sig, når de begynder at få børn. Derfor ses der også en markant stigning i uligelønnen i starten af de fleste kvinders karrierer, en ulighed der kommer til at følge dem gennem resten af deres arbejdsliv, ja faktisk helt ind i pensionen. Statistikker udarbejdet af Rockwool fonden viser, at kvinder, 10 år efter fødslen af det første barn, har et indkomsttab på 10,3% hvis de har et fået enkelt barn, 19,6% hvis de har fået to, 28,2% ved tre børn og hele 38% hvis de har fået fire børn.
At det er en stor omvæltning at få børn, det er klart, og derfor er det måske heller ikke overraskende, at ens løn påvirkes af det. Problematikken mellem kønnene opstår, når kvinderne, som de eneste, oplever store konsekvenser i deres indkomstniveau, mens mændenes forbliver upåvirket.
Noget af forklaringen er at finde i de dynamikker, der bliver skabt i forhold til fordeling af arbejdsopgaver i hjemmet, når moderen går hjemme på barsel i en længere periode. Her ses det, meget naturligt, at hun vil overtage mange af de husholdningspligter, der er. Desværre omfordeles disse ofte ikke, når moderen vender tilbage på arbejde. På den måde bindes en stor del af kvindens ressourcer til hjemmet, hvorimod mandens i langt højere grad forbliver frie til benyttelse på arbejdsmarkedet.
Hvis scenariet vendes, så det er faderen, der går hjemme, overgår de huslige pligter på samme måde til ham under barslen. Forskellen er, at den skæve ansvarsfordeling, efter faderens endte barsel, omfordeles igen, så den mere ligeligt fordeles mellem parterne. Samtidig øges husholdningens samlede indkomst, hvis faderen tager en større del af barslen, da forskning viser at mænds indkomst påvirkes mindre af barslen, end det er tilfældet for kvinder.
Andre økonomiske faktorer relaterer sig også til barslen. Blandt andet vil den barslendes indtjening falde, når denne går på barselsdagpenge, samtidig med at det vil få konsekvenser for den barslendes pension, da der ikke indbetales til pension, så længe der modtages barselsdagpenge. Derved bliver incitamentet til at dele de byrder, der relaterer sig til barslen, mere ligeligt mellem parterne blot endnu større.
I 1980 kunne omkring 40% af uligelønnen tilskrives forældreskabet. Det tal er i 2013 vokset til 80%. Om end det ikke fremstår sådan, så er det faktisk en positiv udvikling, da meget af ændringen skyldes, at andre ulighedsfaktorer er blevet udjævnet. Men tallene vidner også om, at en afgørende faktor ved uligeløn mellem køn er overset, eller i bedste tilfælde håndteret utilstrækkeligt.
Opfordringen er derfor klar. For at dele byrden, skal man dele barslen.
Kilder:
Kvindeøkonomiens egne beregninger. Udarbejdet af Benedikte Løje Nielsen.
Danmarks statistik. Ligestilling i Danmark. https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/levevilkaar/ligestilling/ligestillingswebsite
HK Danmark, 2020. Bryd tabuet: Del din løn og få mere lighed. https://www.hk.dk/aktuelt/nyheder/2020/11/02/bryd-tabuet-tal-om-din-loen
Poulsen, J., 2018. Forskellen dukker for alvor op når der kommer børn: Indkomst og uligeløn. https://kvinfo.dk/indkomst-og-uligeloen/
Rockwool fondens forskningsenhed, 2017. Fars barsel mindsker løngabet mellem mænd og kvinder, og øger husholdningens samlede indkomst. https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/fars-barsel-mindsker-loengabet-mellem-maend-og-kvinder-og-oeger-husholdningens-samlede-indkomst/