Hvor tidligt starter forskellene mellem piger og drenge?

De forventninger, børn møder tidligt i livet, kan følge dem videre og få betydning for både uddannelsesvalg, arbejdsliv og økonomi.

I kvindelivsserien følger vi Anne og Peter gennem seks livsfaser – fra første skoledag til pension. Undervejs sætter vi spot på de mekanismer, der gør, at mænd og kvinders liv ofte udvikler sig forskelligt.

For selv i et land som Danmark, der ellers ligger i toppen, når det gælder ligestilling målt på sundhed, magt og arbejdsmarked, ser vi stadig tydelige forskelle i mænd og kvinders økonomiske liv. Kvinder tjener mindre, investerer mindre og har mindre pensionsformuer. Og disse forskelle begynder ikke først på arbejdsmarkedet. De begynder langt tidligere. Vi starter derfor på Anne og Peters første skoledag.

Piger og drenge starter ens, men udvikler sig forskelligt

Umiddelbart er der ingen forskel på de to seksårige børn. Begge er nysgerrige og spændte på at begynde i skole.

Men ti år senere, når de afslutter 9. klasse, vil Anne med stor sandsynlighed have et højere karaktergennemsnit end Peter. Hun vil typisk klare sig bedre i næsten alle fag – undtagen matematik.

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at piger i gennemsnit får højere karakterer end drenge i dansk, engelsk, naturfag og fysik/kemi. Drengene klarer sig derimod bedre i matematik.

Men hvad skyldes det egentlig?

Spoiler: Det er ikke, fordi piger naturligt er bedre til dansk og engelsk, og drenge naturligt er bedre til matematik.

Forskning peger på, at forskelle i faglige præstationer ikke kun handler om evner, men også om de rammer, normer og forventninger, børn møder i skolen.

Kønsforskelle i skolen handler ikke kun om evner

Forskning peger tværtimod på, at socialisering i skolen snarere end medfødte evner driver udviklingen i karakterforskellene.

Et nyt studie følger franske skoleelever fra starten af deres første skoleår. I begyndelsen er der ingen tydelig forskel i drenge og pigers matematikfærdigheder. Men allerede efter fire måneder begynder deres udvikling at trække i hver sin retning. Og når eleverne når andet skoleår, er der dobbelt så mange drenge som piger blandt de bedste 5% i matematik.

Studiet peger på, at udviklingen i høj grad hænger sammen med undervisningsmetoder og de forventninger, elever møder undervejs. Allerede fra en tidlig alder møder elever forestillinger om, at drenge er bedre til matematik. Hvis både lærere og elever forventer, at drenge klarer sig bedre, kan det påvirke både vurderinger og elevers tro på egne evner. Det kan i sidste ende svække pigers selvtillid og deres lyst til at gå efter de bedste matematikkarakterer.

Når undervisningen rammer piger og drenge forskelligt

At drenge klarer sig bedre i matematik, men generelt dårligere i stort set alle andre fag i folkeskolen, hænger ifølge Dansk Erhverv sammen med måden, undervisningen foregår på. Undervisningen i dag appellerer mere til det ene køn, hvilket kan føre til et betydeligt talentspild.

Vi ser dermed, at både Anne og Peter allerede fra en tidlig alder påvirkes af samfundets forventninger til, hvordan en pige og en dreng bør være og præstere. Den påvirkning tager de med sig videre ind i de næste faser af deres liv. Det bliver tydeligt, når Anne og Peter senere skal vælge uddannelse.

Selvom Anne og Peter starter samme sted, viser tallene, at deres skoleliv ofte udvikler sig forskelligt. Det rejser spørgsmålet om, hvad der former piger og drenges muligheder.

FAQ: Piger, drenge og kønsforskelle i skolen

Hvornår opstår kønsforskelle i skolen?

Kønsforskelle kan opstå tidligt i skolelivet. Ifølge Nature-studiet starter piger og drenge med meget ens matematikfærdigheder, men allerede efter få måneders skolegang begynder der at opstå forskelle i drenges favør i matematik.

Er drenge naturligt bedre til matematik end piger?

Forskningen peger ikke på, at drenge naturligt er bedre til matematik end piger. Nature-studiet viser, at forskellene først opstår efter skolestart, hvilket tyder på, at socialisering, undervisningsformer og forventninger spiller en vigtig rolle.

Hvorfor får piger generelt højere karakterer end drenge?

Ifølge Dansk Erhverv får piger i gennemsnit højere karakterer end drenge i alle landets kommuner og på 94 procent af skolerne. Det kan blandt andet hænge sammen med, at undervisningen og skolens rammer i højere grad appellerer til det ene køn.

Hvilke fag klarer piger sig bedst i?

Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at piger i gennemsnit klarer sig bedre end drenge i fag som dansk, engelsk, naturfag og fysik/kemi. Drengene klarer sig derimod bedre i matematik.

Hvorfor er kønsforskelle i skolen vigtige?

Kønsforskelle i skolen er vigtige, fordi de kan påvirke børn og unges tro på egne evner, deres uddannelsesvalg og senere deres muligheder på arbejdsmarkedet. De tidlige forskelle kan derfor få betydning langt ind i voksenlivet.

Hvordan påvirker forventninger piger og drenge i skolen?

Forventninger kan påvirke både læreres vurderinger og elevers tro på egne evner. Hvis børn tidligt møder forestillinger om, at drenge er bedst til matematik, og piger er bedst til sproglige fag, kan det være med til at forme deres selvtillid, motivation og faglige valg.

Hvad betyder kønsforskelle i skolen for ligestilling?

Kønsforskelle i skolen kan være med til at fastholde ulighed senere i livet. Når piger og drenge tidligt lærer, at de forventes at være gode til forskellige ting, kan det påvirke deres uddannelsesvalg, karriereveje, indkomst og økonomiske muligheder.

Redaktionel note:

Denne artikel er udarbejdet og redigeret af Kvindeøkonomien. I nogle tilfælde anvender vi AI-værktøjer som støtte i research og klargøring af tekst, men alt indhold er gennemgået og kvalitetssikret af redaktionen.