Vi arbejder for ligeløn og økonomisk ligestilling for kvinder
Kvinder tjener stadig mindre end mænd. Det påvirker deres økonomi gennem hele livet. Hos Kvindeøkonomien arbejder vi for ligeløn gennem oplysning, politisk indflydelse og konkrete værktøjer, der styrker kvinder i lønforhandlinger og karriere.
I 2024 tjente den
kvindelige del af befolk-ningen i gennemsnit 12,9% mindre end den mandlige.
Noget af løngabet kan forklares i forskelle i for eksempel uddannelse, arbejdsfunktion og anciennitet. Men selv efter at have taget højde for det, er der stadig forskelle i mænds og kvinders løn.
En undersøgelse lavet af Epinion, som er lavet for HK Privat i 2021, blandt 1.423 danskere, viser at kvinder generelt mangler selvtillid når de forhandler løn. 71 % af kvinderne tror, at mænd er bedre til at forhandle løn. Kun 10 % af kvinderne tror, at kønnene er lige gode. Og nul procent af kvinder tror, at de er bedst - altså 0 %.
Der kan være rigtig meget at vinde ved at turde forhandle løn med en arbejdsgiver - for både mænd og kvinder. For at skabe mere selvtillid i situationen har vi samlet nogle gode råd til alle, der skal i kast med en lønforhandling.


Sådan arbejder vi med
mærkesager
Hos Kvindeøkonomien arbejder vi for økonomisk ligestilling gennem vores mærkesager. Vi sætter fokus på de strukturer, der skaber ulighed, og arbejder målrettet for at skabe forandring. Det gør vi ved at kombinere viden, synlighed og politisk indflydelse, så vi både oplyser og påvirker dagsordenen.
Politisk påvirkning
Vi arbejder for at påvirke den politiske dagsorden med konkrete forslag og fokus på strukturelle løsninger. Det handler blandt andet om løngennemsigtighed, bedre repræsentation og rammer, der understøtter økonomisk ligestilling for kvinder. Vi ønsker beslutninger baseret på fakta og viden, der skaber reelle forandringer.
Oplysning
Vi arbejder for at påvirke den politiske dagsorden med konkrete forslag og fokus på strukturelle løsninger. Det handler blandt andet om løngennemsigtighed, bedre repræsentation og rammer, der understøtter økonomisk ligestilling for kvinder. Vi ønsker beslutninger baseret på fakta og viden, der skaber reelle forandringer.

Politisk dagsorden for ligeløn
→ Familielivet
Vi arbejder for større løngennemsigtighed gennem implementering af EU’s direktiv om løntransparens. Formålet er at gøre det tydeligere, hvad mænd og kvinder tjener for samme arbejde, så ulighed ikke kan gemme sig i strukturer og manglende indsigt. Når løn bliver mere gennemsigtig, bliver det også lettere for kvinder at kræve den løn, de har ret til.
→ Politik
Vi arbejder for, at beslutninger om ligeløn baseres på fakta og objektive data frem for antagelser og bias. Vi sætter fokus på behovet for bedre repræsentation i ledelse og beslutningstagende positioner og arbejder for løsninger, der kan skabe reel forandring. Her ser vi også på mulighederne i EU-lovgivning som et vigtigt redskab til at fremme ligestilling på tværs af lande og brancher.
→ Ubetalt arbejde
Vi arbejder for politiske løsninger, der anerkender værdien af det arbejde, der foregår i hjemmet. Det gælder blandt andet bedre støtteordninger og mere lige pensionsvilkår for dem, der tager en større del af omsorgsarbejdet. I dag har ubetalt arbejde konsekvenser for især kvinders økonomi, og vi arbejder for, at det i højere grad bliver anerkendt og kompenseret.
Oplysning om ligeløn
→ Forhandling
Vi oplyser om konsekvenserne af deltid og styrker kvinder i lønforhandlinger. Det gælder blandt andet viden om, hvordan barsel, pension og ferie påvirker din samlede løn og økonomi.
→ Kvoter
Vi sætter fokus på karrierefordele og fremtidige muligheder gennem netværk, ledelseserfaring og bedre adgang til bestyrelsesposter. Vi arbejder for at styrke kvinders repræsentation i ledelse.
→ Ubetalt arbejde
Vi synliggør den skæve fordeling af opgaver på arbejdspladsen og i hjemmet. Det gælder blandt andet mødebooking, introduktioner og praktiske opgaver. Vi sætter fokus på ligestilling og udvikler værktøjer som kan gøre uligheden tydelig.


Artikler
Gør op med løngabet – én t-shirt ad gangen









