Naima Yasin: “Økonomisk ligestilling handler om magt – ikke moral”

I 2026 fylder Kvindeøkonomien 10 år. Et jubilæum, der ikke kun skal fejres, men bruges. For selvom økonomisk ligestilling har været på dagsordenen i et årti, er virkeligheden stadig, at kvinder i Danmark i gennemsnit har mindre økonomisk handlefrihed, lavere pensionsformuer og mindre adgang til økonomisk magt.

Derfor inviterer Kvindeøkonomien til Christiansborg-konference under overskriften “Økonomisk ligestilling før, nu og i fremtiden”. Her samler vi forskere, debattører, aktivister og beslutningstagere for at se kritisk på, hvad der faktisk har rykket sig – og hvad der stadig mangler politisk vilje til at ændre.

Som optakt til konferencen har vi stillet alle paneldeltagere de samme fem spørgsmål. I denne artikel deler Naima Yasin sine perspektiver på økonomisk ligestilling, magt og behovet for strukturelle forandringer.

Om Naima Yasin

Naima Yasin er sekretariatsleder i SAGA, en partineutral ungdomsorganisation, der arbejder for at give unge en stærkere stemme i samfundsdebatten og i beslutningslokalerne. Hun er desuden tidligere medvært på A Seat at the Table – en prisvindende samtalepodcast, der skaber rum for stemmer og perspektiver, som ofte mangler i den offentlige samtale. Med afsæt i identitet, omsorg og magtkritik har Naima sammen med sin medvært inviteret gæster ind til ærlige og forstyrrende samtaler om, hvordan vi sammen kan forestille os mere retfærdige verdener.

Til Christiansborg-konferencen 10 år med Kvindeøkonomien deltager Naima Yasin i panelet “Samtalen om ligestilling, køn og løsninger”, hvor fokus er på magt, økonomi og de strukturer, der former – og begrænser – menneskers handlefrihed.

Økonomisk ligestilling de sidste 10 år

Hvad er den største reelle forandring – og hvad er den største skuffelse?

Største reelle forandring: At vi ikke længere kan lade som om, økonomisk ulighed mellem kønnene er et individuelt problem. Der er kommet data, begreber og offentlig sprog for løngab, pensionsgab, ulønnet omsorgsarbejde og økonomisk vold. Det er sværere i dag at sige “det handler bare om valg”.

Største skuffelse: At ansvaret stadig i praksis placeres hos den enkelte kvinde. Vi har haft 10 år med “viden”, men meget få strukturelle indgreb. Kvinder bliver stadig bedt om at forhandle bedre, spare mere op, tage flere timer, i stedet for at vi ændrer de systemer, der producerer uligheden. Det er oplysning uden konsekvens.

Hvad taler vi stadig alt for lidt om, når vi taler økonomisk ligestilling?

Vi taler alt for lidt om magt og omfordeling. Om hvem der vinder på status quo og hvem der betaler prisen.Og så taler vi for lidt om:

• Racialisering, handicap, migration og klasse som økonomiske realiteter, ikke identitetspolitik

  
  

• Økonomisk afhængighed i relationer, også i “velfungerende” familier

  
  

• Hvordan arbejdsmarkedet er bygget op omkring en maskulin norm uden omsorgsansvar

  
  

Økonomisk ligestilling er ikke kun et spørgsmål om kroner, det er et spørgsmål om handlefrihed.

Hvad er du grundlæggende uenig med “den gængse ligestillingsdebat” i?

At ligestilling ofte bliver reduceret til repræsentation på toppen. Som om problemet er løst, når der sidder flere kvinder i bestyrelser, uanset hvordan bunden ser ud.

Jeg er uenig i idéen om, at ligestilling kan opnås uden at udfordre arbejdsmarkedets organisering, vores forståelse af produktivitet og hvem vi mener “bidrager” økonomisk.

Hvis ligestilling ikke forbedrer vilkårene for dem, der har mindst, så er det ikke ligestilling, så er det elitejustering.

Hvis du kun måtte pege på én ting, vi burde gøre anderledes de næste 10 år, hvad skulle det være?

Vi skal flytte ligestilling fra kultur til struktur. Det betyder mindre fokus på holdninger og mere fokus på lovgivning, regulering og økonomiske incitamenter.

Fx: pensionskompensation for omsorgsarbejde, markant styrkelse af ligelønslovgivning, reel værdisætning af omsorgs- og velfærdsarbejde.

Ligestilling kommer ikke af sig selv, den kræver politiske valg. Ingen er blevet hjemme, for at andre kunne få lige rettigheder. Alle er blevet tvunget på en eller anden måde.

Hvad er Kvindeøkonomiens vigtigste rolle de næste 10 år?

Kvindeøkonomiens vigtigste rolle er at være et ubehageligt, vedholdende korrektiv. Ikke kun oplysning (vi har tallene). Ikke kun fællesskab (vi har bevidstheden).

Men at forbinde viden med politisk pres, at holde beslutningstagere fast på ansvar og at insistere på, at økonomisk ligestilling handler om magt, ikke moral.

Kvindeøkonomien skal være det sted, der nægter at lade ligestilling blive et feel-good-projekt.

Mød Naima Yasin til Christiansborg-konferencen 10 år med Kvindeøkonomien torsdag d. 26. marts, hvor vi samler forskere, aktivister og beslutningstagere til en ærlig samtale om økonomisk ligestilling – før, nu og i fremtiden.