Din mor vil ikke have blomster – hun vil have ligeløn

Mors dag. Vi fejrer dem med kort, blomster, opslag på sociale medier og måske, hvis de er heldige, morgenmad på sengen med kaffe i en kop, der siger ”verdens bedste mor”. Og så lukker vi igen øjnene for den pris, de har betalt – og stadig betaler – for at være mødre. En pris, som ingen buket i verden kan veje op for: den økonomiske ulighed, som følger med moderskabet. Før du siger, at det at være forældre er en belønning i sig selv, så læs endelig videre. For i Danmark straffer vi primært kvinder økonomisk for at få børn. Ikke mænd. Det lyder måske brutalt, men det er det desværre også. Forskning viser, at kvinders indkomst i gennemsnit falder med 30 procent relativt til sammenlignelige mænd og kvinder uden børn i det år, de får deres første barn. Selv ti år efter ligger kvinder i gennemsnit 20 procent under det lønniveau, de ellers ville have haft, hvis de ikke var blevet mødre. Det samme gør sig ikke gældende for mænd. Effekten stopper ikke ved fødslen af egne børn, den gentager sig i næste generation. Ny forskning viser, at når kvinder bliver bedstemødre, daler deres arbejdsmarkedstilknytning. Ti år efter fødslen af deres første barnebarn har danske kvinder i gennemsnit ti procent lavere indkomst. Hvorfor? Fordi mønsteret gentager sig. Det er som regel kvinderne, der går ned i tid for at få hverdagen til at hænge sammen. Denne gang ikke for deres egne børn, men for deres børnebørn. Og bedstefædrene? De mærker det stort set ikke. Det er heller ikke tilfældigt, at 80 procent af løngabet mellem mænd og kvinder kan forklares med en enkelt faktor: virkningen af at få børn på din karriereudvikling. Ikke manglende evner. Ikke manglende ambitioner. Ikke ”valg”. Bare børn.

Og netop derfor er det heller ikke et frit valg, når kvinder tager størstedelen af barslen eller går på deltid. I en virkelighed hvor mænd i gennemsnit tjener mere og hvor forventningen stadig er, at mor tager det følelsesmæssige og logistiske ansvar, er valget sjældent frit. Nye tal fra Dansk Industri viser, at 51 procent af kvinder, der arbejdede fuldtid før børn, går deltid bagefter. For mænd er tallet 17 procent. Deltid bliver en løsning på et strukturelt problem, men regningen sendes kun til én. Der er ingen bonus for at trække læsset derhjemme, kun lavere løn, ringere pension og færre muligheder. Det frie valg er ofte et kompromis forklædt som frihed. Der findes ikke den buket, der kan opveje den økonomiske pris, vi i generationer har ladet kvinder betale. Og der findes ikke nok ”verdens bedste mor”-kopper til at udligne de milliarder, som kvinder hvert år går glip af i løn- og pensionskroner.

Så når du skriver kortet til din mor, når du hælder kaffen op i koppen, og når du giver hende blomsterne, så vis din taknemmelighed for den økonomiske investering, hun tog for dig. Det mindste du kan give hende, er anerkendelsen, og at kæmpe for at fremtidens mødre ikke skal lide lige så store økonomiske konsekvenser.