God juleferie - hvis du altså er kvinde!

Så er det igen blevet den 14. november, og vi er kommet 87,6 % gennem året. Du tænker måske: ”Hvordan kan det være opsigtsvækkende - og et debatindlæg værdigt - at der kun er 12,4 % tilbage af 2024?” Men de 12,4 % spiller en rolle. En stor rolle og et problem vi som samfund endnu ikke har formået at løse.

De 12,4 % repræsenterer det løngab, som stadig i 2024 eksisterer vedholdende mellem mænd og kvinder.

Det betyder at vi i dag, d. 14 november, markerer ”kvindernes sidste arbejdsdag.” En omdiskuteret dag, som med et semi-glimt-i-øjet opfordrer kvinder til at stoppe med at arbejde og holde fri resten af året. Men lad os gå et spadestik dybere, er det virkelig kun et spørgsmål om arbejdstid og brancher? Er det virkelig kvinders sidste arbejdsdag, og bør vi nedlægge arbejdet i protest?

Danmarks Statistik offentliggør årligt tal på lønforskellen mellem mænd og kvinder. Over de seneste 20 år har vi formået at mindske løngabet fra 16 % til 12,4 % – ikke just en pragtpræstation fra et samfund, som bryster sig af at have opnået ligestilling. Lønforskellen skyldes blandt andet det kønsopdelte arbejdsmarked, faktorer som uddannelsesvalg, erfaring og arbejdstid, men også uforklarlige lønforskelle, som dog kan forklares af køn. I 2023 viste en undersøgelse fra CBS, at kvinder betales mindre end mænd for samme arbejde på samme arbejdsplads. Selv med justering for uddannelse, deltid og alder er der en lønforskel på 7%. Det kan ikke bortforklares med arbejdstid eller det kønsopdelte arbejdsmarked, da det er på tværs af den private og offentlige sektor - det skal tages seriøst. 

Igen kommer EU med en redningskrans for at få udviklingen til at gå en smule hurtigere end hvad vi har set de sidste 20 år.

Danmark skal senest i juni 2026 have implementeret løntransparensdirektivet, som sikrer lige løn for arbejde af samme værdi. Løntransparensdirektivet indebærer blandt andet, at alle virksomheder med over 100 medarbejdere skal rapportere om lønforskelle. Hvis der findes en forskel på mere end 5 %, skal der forelægges en handlingsplan. Jeg tror ikke, ledere på tværs af danske virksomheder bevidst løndiskriminerer på baggrund af køn. Jeg tror til gengæld, at den kønsbaserede lønforskel, vi har nedarvet, er funderet i dybt indgroede strukturer, som vi har brug for at ruske op i og få ændret. Når data bliver præsenteret, og en handlingsplan pålægges ledelserne i danske virksomheder, kan vi med de rette værktøjer rykke os.

Så skal vi stoppe arbejdet og gå på en tidlig juleferie?

Nej, det vil ikke være mit råd. I stedet bør du fortælle vidt og bredt om dagen, snakke med dine kollegaer om løngabet, dele din løn med venner og bekendte, og kræve den bedst mulige implementering af løntransparensdirektivet fra vores politikere. I en fair verden ville vi alle få samme løn for samme arbejde, men der er vi ikke endnu. Det kræver en fælles indsats, så lad os tage arbejdstøjet på, kæmpe videre og vente med juleferien lidt endnu. 

Dette indlæg blev udgivet i Berlingske d. 14. november 2024 - skrevet af Benedikte Løje Nielsen, forperson i Kvindeøkonomien. Genudgivet på Kvindeøkonomiens blog i anledningen af Kvindernes sidste arbejdsdag 2025. Læs mere om hvordan vi lukker løngabet her