top of page

Astrid Carøe: “Jeg ville ønske, at vi kunne have ligedeling af pension ved skilsmisse”

for 6 dage siden
2 min læsning
Fem spørgsmål til Astrid Carøe om økonomisk ligestilling, pension og barsel

Foto: Marie Hald


I forbindelse med Kvindeøkonomiens 10-års jubilæum sætter vi fokus på økonomisk ligestilling, arbejdsmarked og de strukturer, der fortsat påvirker kvinders og mænds økonomiske muligheder.

Astrid Carøe er ligestillingsordfører for SF og arbejder politisk for at styrke ligestillingen mellem kvinder og mænd. Hun har blandt andet fokus på de økonomiske strukturer, der har betydning for kvinders og mænds muligheder gennem livet.


Til Kvindeøkonomiens Christiansborg-konference d. 17. september deltager Astrid Carøe i “Nye bud på hvordan vi sikrer økonomisk ligestilling” sammen med Benedikte Løje Nielsen og Charlotte Skovgaard. Her skal de diskutere, hvordan vi skaber økonomisk ligestilling i fremtiden, og hvilke løsninger vi tør satse på – med fokus på blandt andet data, politisk handling og ansvar i virksomheder.


Som led i jubilæumsåret har vi stillet alle vores paneldeltagere de samme fem spørgsmål. Her deler Astrid Carøe sine perspektiver på øremærket barsel, pension, lønstatistik og de strukturer, der fortsat påvirker kvinders økonomi.


Hvis du ser overordnet på økonomisk ligestilling de sidste 10 år: Hvad er den største reelle forandring – og den største skuffelse?

Den største reelle forandring er den øremærkede barsel.

Den største skuffelse er, at man afskaffede kønsopdelte lønstatistikker under den sidste borgerlige regering. Det roder vi forhåbentlig bod på nu med løngennemsigtighedsdirektivet.


Hvad taler vi stadig alt for lidt om, når vi taler økonomisk ligestilling?

Pension og manglende ligedeling ved skilsmisse.


Hvad er du grundlæggende uenig med i den gængse ligestillingsdebat?

Hmm, det er svært. Der er ikke meget, jeg er uenig i. Men måske at nogle mener, at kvinder skal lære at være mere som mænd på arbejdsmarkedet, for at vi kan opnå økonomisk ligestilling.

Det mener jeg ikke bør være nødvendigt.


Hvis du kun måtte pege på én ting, vi burde gøre anderledes de næste 10 år, hvad skulle det være?

Jeg ville ønske, at vi igen kunne have ligedeling af pension ved skilsmisse.


Hvad er Kvindeøkonomiens vigtigste rolle de næste 10 år: oplysning, politisk pres, fællesskab – eller noget helt fjerde?

Må man sige alle tre ting? Eller er det for kedeligt? Jeg tror, oplysningen og fællesskabet skaber det politiske pres, vi har brug for, for at se forandring.

 
 
 

Kommentarer


Kontakt os

Skriv til os på info@kvindeokonomien.dk 

Vi bestræber os på at svare indenfor 48 timer.

Har du en presseforespørgsel? Kontakt Benedikte Løje Nielsen på benedikte@kvindeokonomien.dk eller på telefon +45 28 74 80 62

Støt vores arbejde

Tak fordi du er her og viser interesse for vores sag!

 

Det er gratis at være medlem af Kvindeøkonomien, og der er forskellige måder at støtte vores arbejde på

Følg vores rejse

Vi er en bevægelse i vækst med formål at øge den økonomiske ligestilling - både hos den enkelte kvinde og i vores samfund generelt. Følg vores kamp på de sociale medier.

  • TikTok
  • LinkedIn
  • Instagram

Copyright ©2026 All rights reserved Kvindeøkonomien

bottom of page