Charlotte Skovgaard: Ligestilling handler ikke om, at kvinder skal blive mere som mænd

Fem spørgsmål til Charlotte Skovgaard om økonomisk ligestilling, ledelse og nye succeskriterier

Foto: Malene Nelting

I forbindelse med Kvindeøkonomiens 10-års jubilæum sætter vi fokus på økonomisk ligestilling, arbejdsmarked og de strukturer, der fortsat påvirker kvinders og mænds økonomiske muligheder.

Charlotte Skovgaard er administrerende direktør i Merkur Andelskasse. Hun kom til Merkur i 2019 med solid erfaring fra ledende stillinger i både den finansielle sektor og konsulentbranchen. Charlotte arbejder for at forene et værdibaseret forretningsgrundlag med stærke finansielle resultater. Hun er desuden en engageret stemme i debatten om diversitet i finanssektoren og peger ofte på, at mangfoldighed handler om ikke at gå glip af talent.

Til Kvindeøkonomiens Christiansborg-konference deltager Charlotte Skovgaard i panelet “Nye bud på hvordan vi sikrer økonomisk ligestilling”, hvor fokus er på data, politisk handling, ansvar i virksomheder og de kampe, der kommer til at definere de næste 10 år.

Som led i jubilæumsåret har vi stillet alle vores paneldeltagere de samme fem spørgsmål. Her deler Charlotte Skovgaard sine svar.

Spørgsmål: Hvis du ser på økonomisk ligestilling de sidste 10 år: Hvad er den største reelle forandring – og den største skuffelse?

Jeg mener generelt, at der er behov for politisk indblanding, fordi udfordringerne med at skabe ligestilling i høj grad er strukturelle. Så jeg vil pege på øremærket barsel til mænd som det tiltag, der reelt har sat skub i en forandring. Det kan godt være, at vi alle sammen har været politisk korrekte og sagt, at køn ikke har gjort en forskel, når en ung kvinde eller en mand skulle vurderes til samme stilling. Men faktum er, at det gør en forskel i små virksomheder eller mindre teams, hvis man risikerer at skulle undvære den ene kandidat i op mod et år. Med den øremærkede barsel har vi udlignet en del af forskellen, fordi der nu er langt flere mænd, der faktisk tager en markant større del af barslen. Og det kommer i sidste ende kvinderne økonomisk til gode.

Den største skuffelse er klart, at det ikke er lykkedes os at få flere kvindelige ledere ind i bestyrelserne eller på topposterne. Det er igen noget strukturelt, fordi det viser, at kvinder og mænd langt fra er ligestillede i erhvervslivet. I finanssektoren alene er vi gået fra at være fem kvindelige topchefer til, at jeg i dag er den eneste. Det er da skuffende.

Spørgsmål: Hvad taler vi stadig alt for lidt om, når vi taler økonomisk ligestilling?

Jeg mener generelt, at vi skal have en tydelig definition af, hvad ligestilling er – og hvad der skal til for at opnå den. Ligestilling handler ikke om, at kvinder skal blive bedre til at gøre præcis som mændene, eller at kvinder skal have de samme succeskriterier. Det handler i stedet om at turde redefinere målbilledet. For kvinderne må gerne tage deres eget værdisæt med ind i arenaen, og det skal være lige så legitimt som de mere maskuline succeskriterier.

Hvis vi tager investering som eksempel, så skal kvinder sætte sig ind i og forholde sig til deres økonomi. Men det er ikke det samme som, at de skal adoptere de maskuline succeskriterier, hvor afkast ofte er det eneste, der betyder noget. Jeg oplever, at mange kvinder interesserer sig for både, hvad det er, deres penge investeres i, og at investeringen giver et fornuftigt afkast. Og det er for mange en rigtig fin og lige så legitim strategi som mændenes.

Spørgsmål: Hvad er du grundlæggende uenig med i den gængse ligestillingsdebat?

Jeg synes nogle gange, vi forsimpler tingene ved at sige, at nu skal mændene bare komme ind i kampen og løfte mere af arbejdet i hjemmet. Vi bliver nødt til at hæve os lidt op og kigge på strukturerne og gøre det nemmere for begge voksne i en familie at være fuld tid på arbejdsmarkedet. I min optik burde vi skabe nogle bedre forudsætninger for at købe sig til hjælp i hjemmet. Tid er en økonomisk ressource, og kvindernes (og mændenes) tid er bedre brugt på arbejdsmarkedet end på at støvsuge hjemme i stuen.

Spørgsmål: Hvis du kun måtte pege på én ting, vi burde gøre anderledes de næste 10 år, hvad skulle det være?

Det er svært, for der er mange steder at tage fat. Men jeg bliver nok nødt til at vende tilbage til det med definitionen af ligestilling. Hvis vi skal løfte flere kvinders økonomi og have flere kvinder i lederstillinger, er vi nødt til at udfordre vores forestilling om, hvordan en succesfuld leder ser ud. Kvinder skal ikke lave om på sig selv for at passe ind i en stilling, der måske traditionelt har været præget af maskuline værdier.

Det handler omvendt heller ikke om at gøre op med det maskuline, men med forestillingen om, at én ledelsesstil er den rigtige. Virksomheder har brug for ledere, der kan levere økonomiske resultater, men også for ledere, der kan skabe tillid, engagement og stærke fællesskaber. Begge dele er afgørende for langsigtet succes og bør vægte lige højt, når vi vurderer, hvad dygtig ledelse er. Derfor er det vigtigt med kvindelige rollemodeller, der kan vise, at der er flere måder at bestride et lederjob på.

Spørgsmål: Hvad er Kvindeøkonomiens vigtigste rolle de næste 10 år?

Jeg vil helt klart anbefale det politiske pres, for udfordringerne er, som jeg nævnte før, strukturelle, og det kalder på bedre rammebetingelser.