Af Suzana Milovic
13. april 2021
Foto: TV3 og Her&Nu
Hun står forventningsfuld på banen ved stregerne, hvor der er tegnet beløb i kr. på, med en glaskugle i hånden. For enden af banen står hendes partner/modpart. Han har også en glaskugle i hånden. De står og kigger på hinanden, mens sekunderne tikker afsted. De har aftalt at stå sammen til den bitre ende uden at smide glaskuglerne, dele beløbet og gå derfra som vindere sammen.
Men i de fleste tilfælde må kvinden gå tomhændet hjem, for hendes mandlige partner smider som regel kuglen, og tager gevinsten helt selv. Han bliver hyldet som en helt for sin gerning, der får champagnepropperne til at flyve og fyrværkeriet til at eksplodere, og han bliver oftest erklæret som den endelige vinder af Tv-programmet - alene. Hun står tilbage med et påtaget smil, og har sjældent nogen stor synlig reaktion. Han bliver hyldet som såkaldt “alpha-han” af alle vennerne, mens de fuldstændig overser hende. Han er som regel tilgivet, når de kommer hjem, og hun bærer sjældent nag.
Situationen kaldet ”troskabstesten”, som foregår til slut i reality-programmet Paradise Hotel, er den sidste test for det par, der står tilbage til sidst. Vinderen skal findes, og det kan enten være den ene af parterne eller begge, når det afgøres, om de skal tage gevinsten med hjem sammen, eller om den ene smider kuglen, og dermed går med gevinsten alene, mens den anden går tomhændet hjem, selvom ingen af dem var nået til finalen uden hinanden. Ofte er den ene gået hjem med samme beløb, som vedkommende ville have fået, hvis de havde vundet det fulde beløb sammen.
Situationen er i sig selv en fordel for mænd, fordi det er mere socialt acceptabelt for dem at vælge sig selv end omvendt, og manden vil være mere tilbøjelig til at gøre det baseret på tidligere skoling i samfundet. Kvinden har, i programmets 15 år lange historie, kun to gange smidt kuglen og gået med pengene alene, og hun er blevet fordømt på det og ikke tilgivet. Det er 13-14 år siden, en kvinde sidst løb med pengene.
Selvom Paradise Hotel og den endelige troskabstest til sidst i programmet er reality-tv, så udspiller nogenlunde samme situation sig i virkeligheden blandt ægtepar, hvor kvinden står tilbage som taberen økonomisk – især hvis parret går fra hinanden. De består ikke troskabstesten.
Manden og kvinden finder sammen som par, de skaber et liv sammen, og de får oftest også børn sammen. De arbejder som regel begge to, men det er kvinden, der tager det meste af det huslige arbejde, viser undersøgelser, samt pligterne omkring børnene og det følelsesmæssige arbejde – dvs. det meste af det ubetalte arbejde. For at få det til at kunne lade sig gøre praktisk, går kvinden ofte også ned i tid på sit arbejde, og hun tager de fleste af syge- og omsorgsdagene.
Manden arbejder og tjener pengene.
Det har store konsekvenser, især økonomisk, for kvinderne.
Selvom samfundet har udviklet sig, og vi taler mere og mere om ligestilling, har rammerne og vilkårene ikke ændret sig særligt meget de seneste mange årtier – især ikke i Danmark, hvor vi halter langt bagefter vores nordiske naboer, når det kommer til ligestilling.
Det koster gennemsnitligt kvinder 20% af lønnen at få børn sammenlignet med mænd, og på kort sigt endda 30%. For mænd forbliver deres arbejdsindkomst stort set upåvirket af at få børn ifølge en undersøgelse lavet i 2018 af forskere på Københavns Universitet. Hvert barn koster ca. 10% af lønnen for kvinden. Årsagerne er primært barsel, det kønsopdelte arbejdsmarked, lønforskelle og deltid.
Udover lønnen på den lange bane har det også en stor betydning for pensionen. Det kan koste flere hundrede tusinde kroner på pensionskontoen for kvinder, hvis de får 2 børn og er på barselsdagpenge i sammenlagt et år, viser beregninger fra Danica Pension. Og går hun samtidigt på deltid i nogle år, mens børnene er små, kan det sagtens betyde næsten helt op til en halv million kroner på pensionskontoen - afhængigt af årslønnen. Det resulterer sig i, at kvinder i gennemsnit står med en pension, der er 25% mindre end mænds.
Vi ved, at ca. halvdelen af ægteskaber i Danmark ender i skilsmisser. De penge, der i mellemtiden er gået ind på mandens (pensions)konto, fordi han har arbejdet igennem, mens kvinden har taget den økonomiske konsekvens af arbejdet i hjemmet, forbliver der, og hun får ikke nødvendigvis del i dem. Kvinderne køber tøjet til børnene, nipse- og køkkentingene, mens mændene sørger for huset, bilen og aktierne. I et papirløst forhold eller uden særeje er det især en udfordring, for han står tilbage med aktiverne, medmindre hun har sørget for at forhandle på hjemmefronten og sørget for ”at smide kuglerne” så at sige, og dermed sikret sig selv på den lange bane.
Det er ok at passe på sig selv. Kvinder skal i højere grad tage ansvar for deres egen økonomi og ikke alene lade det være op til mændene, som er bedre til at tage- og beholde deres bid af kagen, godt hjulpet på vej af et arbejdsmarked, som til stadighed ”straffer” kvinder for at føde børnene. Kvinder skal i højere grad til at interessere sig for deres privatøkonomi, og tage de gode beslutninger med deres fremtid for øje – inkl. den ubehagelige del af den, hvis ægteskabet ikke holder, og de skal stå overfor en troskabstest. Det forventes af kvinder, at de skal prioritere fællesskabet, men kvinder skal huske sig selv som individer også, når de indgår i et parforhold og stifter familie.
Der er i dag meget hjælp at hente til at sætte sig bedre ind i privatøkonomien, hvor man både kan lære at forhandle, lære at investere og lære at forstå de kønsmæssige forskelle. Ræk gerne ud til Kvinde Økonomien, hvis du vil vide mere, og følg os på vores SoMe kanaler, hvor vi deler meget viden og holder arrangementer og Lives om emnerne.
Kilder:
Arre, M, 2015. Børn trækker kvinders løn ned.
Bundgaard, C, 2020. Kvinders pensionsformue haler ind på mændenes.
Cleven, H, Landais, C og Søgaard, J, 2019. Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark.
Danmarks Nationalbank, 2019. Kvinders pensionsformue er lavere ind mænds.
Eskildsen, S, 2020. Barsel og deltid koster tusindvis af pensionskroner.
Københavns Universitet, 2018. Det koster kvinder 20 procent på lønnen at få børn.
NYT, 2013. Vielser og skilsmisser - skilsmisseprocent 2012.